Hvad er de mulige projektstrukturer?
Volontørprojekter med tredjelande skal omfatte mindst en EU-medlemsstat og kan
bestå af:
1) et sendeland og et værtsland (en-til-en)
2) flere sendelande og et værtsland
3) flere sendelande og flere værtslande i samme region.
Projekttype 2 anbefales på det kraftigste, især til projekter, der finder sted i tredjelande, hvor der ikke findes kurser organiseret af nationale
kontorer. Tilstedeværelsen af en gruppe af volontører af blandede nationaliteter i det samme land vil
gøre det muligt at organisere fælles kurser (introduktionskurser,
midtvejs- og muligvis endelige evalueringsmoder). Volontørerne vil
også få mulighed for at drage fordel af hinandens støtte under deres ophold i
værtslandet.
Hvem kan deltage?
Unge fra programlandene kan deltage i et volontørprojekt i et tredjeland.
Unge fra tredjelande kan deltage i et volontørprojekt i et programland, men kan ikke
være volontører i et andet tredjeland.
Unge fra EØS/EFTA-lande og ansøgerlande kan ikke deltage i
en-til?en-volontørprojekter i tredjelande (og omvendt).
Hvad er de specifikke kriterier?
Foruden de generelle mål og kriterier, der er redegjort for i kapitel D, skal
volontørprojekter med tredjelande være i overensstemmelse med
følgende specifikke kriterier:
 | Antal volontører
1-20 volontører pr. ansøgning.
|
| Antal volontører pr. værtsorganisation
Antallet af volontører pr. værtsorganisation skal
begrænses til fire, hvoraf kun to må være fra det samme
land.
|
| Sendeorganisationer fra forskellige lande
Hvis en ansøgning omfatter mere end to volontører, skal der
så vidt muligt være lige mange deltagere fra forskellige lande.
|
| Volontørtjenesteperiodens længde
Normalt 6-12 måneder. På grund af visumproblemer kan kortere tredjelandsprojekter eventuelt
være støtteberettigede, men de skal vare mindst tre
måneder.
Korte volontørophold (3 uger-6 måneder) er kun
støtteberettigede, hvis de tager sigte på at lette adgangen til
Europæisk Volontørtjeneste for unge med særlige behov.
|
| Uddannelse
Fælles forberedelseskurser og introduktionskurser samt midtvejs- og eventuelt
også endelige evalueringsmøder skal organiseres for alle
volontører (som beskrevet i afsnit D.5).
Hvordan indleder man et volontørprojekt med tredjelande?
I modsætning til volontørprojekter i programlandene, som beskrevet i afsnit D.9, findes der ingen database over
værtsorganisationer for volontørprojekter i tredjelande. |
For volontorer gælder at
Hvis man endnu ikke kender en værtsorganisation, bør man begynde med at finde en mulig sendeorganisation i sit land, som har kontakter til organisationer i det land, hvor man
ønsker at gennemføre sit volontørophold.
Hvis man allerede kender en værtsorganisation, som er interesseret i at modtage en som
volontør, skal man sætte denne organisation i kontakt med en mulig sendeorganisation i sit
land.
Når partnerskabet mellem sende- og værtsorganisation er etableret, kan man i
fællesskab udvikle sit projekt og forberede en ansøgning om tilskud, som skal indsendes af en organisation, der har hjemsted i et programland eller i et partnerland i
Middelhavsområdet. Man kan også kontakte europæiske ikke-statslige organisationer
på ungdomsområdet, som i nogle tilfælde måske søger
volontører til volontørprojekter, der allerede er godkendt. Nationale kontorer (eller nationale koordinatorer) kan eventuelt
være i stand til at hjælpe volontoren med at finde passende organisationer.
For sende- og værtsorganisationer gælder at
Udgangspunktet for et tredjelands volontørprojekt er ofte et eksisterende partnerskab mellem
sende- og værtsorganisationer. Et sådant partnerskab kan f.eks. være baseret
på initiativer vedrørende kulturel udveksling, venskabsbyer, partnerskaber mellem internationale ungdomsorganisationer, solidariske aktiviteter eller
udviklingssamarbejde.
Værtsorganisationer er ikke forpligtet til at søge en specifik godkendelse fra
Europa-Kommissionen, for de ansøger om et projekt. Vurderingen af værtsorganisationen sker i forbindelse med gennemgangen af den samlede
projektansøgning.
I nogle tilfælde kan nationale kontorer eller nationale koordinatorer være i stand til at
hjælpe en organisation med at finde partnerorganisationer, især når det drejer sig om organisationer i EU og i partnerlandene i
Middelhavsområdet. Sende- og værtsorganisationer (i nogle tilfælde sammen med en koordinator)
planlægger i fællesskab projektet og forbereder ansøgningen.
Volontøren, hvis denne allerede er udvalgt, bør deltage i forberedelsen af
ansøgningen, men det kan også lade sig gøre først at
søge volontøren, når projektet er blevet godkendt.
Hvordan organiserer man kurser?
Kurser er en integrerende del af hvert volontørprojekt, som beskrevet i afsnit D.5.
Den organisation, der koordinerer projektet (dvs. den organisation, der indsender
ansøgningen), har ansvaret for at sikre, at alle volontører, der deltager i et projekt, modtager et forberedelses- og introduktionskursus, samt at de deltager i
midtvejsmøder, enten på individuel basis eller som gruppemoder.
Både volontører fra programlandene (forberedelseskurser) og volontører fra tredjelande (introduktionskurser og
midtvejsmøder) bør, når det er muligt, benytte sig af de kurser, der organiseres af de nationale kontorer.
Yderligere oplysninger om EU-tilskuddet og tilskudsregler findes i afsnit D.12.
|
